Pokémon kort fra Kina: Det bør samleren vide om graderede udgaver

REKLAME

Engelske og japanske Pokémon kort har længe været de mest synlige blandt danske samlere. Men kigger man lidt længere ud i Pokémon TCG-universet, dukker der flere interessante sprogområder op – heriblandt de kinesiske udgivelser.

Det gør samlerlandskabet mere spændende, men også lidt mere komplekst.

For hvad er egentlig forskellen på de kinesiske kort og dem, man allerede kender? Hvorfor står der nogle gange “Simplified Chinese” på graderingsetiketten? Og hvordan vurderer man, om et kinesisk kort overhovedet passer ind i ens samling?

Her giver det mening at begynde med kortet og udgivelsen frem for med prisskiltet. Kinesiske Pokémon-kort kan være interessante som et selvstændigt samlerområde, men de behøver ikke erstatte engelske eller japanske kort. For mange vil de snarere være en ekstra gren af hobbyen.

Kinesiske Pokémon kort er ikke én enkelt kategori

Når man taler om kinesiske Pokémon-kort, er det værd at kende forskellen mellem simplificeret og traditionel kinesisk.

Westjysk Coins beskriver begge som officielle Pokémon-udgivelser, men de er rettet mod forskellige markeder. Simplificeret kinesisk bruges på det kinesiske fastland, mens traditionel kinesisk blandt andet anvendes i Taiwan og Hongkong. Udvalget af serier og kort kan derfor variere.

For samleren betyder det, at sproget på kortet ikke alene er nok til at identificere udgaven.

Se også på:

  • sæt og årgang
  • kortnummer
  • den præcise sprogvariant
  • illustration og rarity
  • oplysningerne på en eventuel graderingslabel.

Det er især vigtigt, hvis man køber et kort til en meget målrettet samling. Samler man eksempelvis alle udgaver af Pikachu fra en bestemt serie, kan den kinesiske variant være interessant netop fordi den supplerer de versioner, man allerede har.

Andre samlere går i den modsatte retning og vælger udelukkende efter motivet. Et flot Art Rare-kort kan sagtens være interessant, selv om teksten på kortet er kinesisk og resten af samlingen hovedsageligt er engelsk.

Der er altså ingen grund til at gøre sprogvalget til en regel, hvis det ikke er sådan, man selv ønsker at samle.

Gradering gør det lettere at sammenligne standen

Ved rå, altså ikke-graderede, kort skal køberen i høj grad selv vurdere standen ud fra billeder og beskrivelse. Små hvide mærker langs kanten, ridser i overfladen eller dårlig centrering kan være svære at se på et hurtigt produktfoto.

Ved et professionelt graderet kort er denne vurdering foretaget af et eksternt graderingsfirma.

Westjysk Coins beskriver blandt andet centrering, kanter, hjørner, overflade og den samlede kvalitet som elementer i vurderingen. Efter graderingen bliver kortet forseglet i en fast plastkapsel med oplysninger om kortet og karakteren. Det aktuelle kinesiske udvalg på siden består eksempelvis af flere kort med PSA 10-gradering.

Graderingen kan gøre det lettere at sammenligne to eksemplarer, men karakteren bør stadig læses sammen med resten af kortets oplysninger.

Et PSA 10 fortæller noget om det konkrete eksemplars vurderede stand. Det fortæller ikke automatisk, om kortet passer til din samling, om udgivelsen er sjælden, eller om den pris, du ser i dag, vil holde sig fremover.

Derfor er det fornuftigt først at spørge: Vil jeg gerne eje dette kort?

Hvis svaret kun er ja, fordi tallet på plastkapslen er højt, kan det være værd at kigge videre.

Vælg et kinesisk graded Pokémon kort ud fra en samleridé

Den kinesiske del af Pokémon-markedet er stadig mindre velkendt for mange danske samlere end de engelske og japanske udgivelser. Det kan gøre området spændende, men det gør research vigtigere.

Hvis man overvejer et kinesisk graded Pokémon kort, er det derfor en god idé at undersøge den præcise udgave frem for blot at gå efter en kendt figur.

Westjysk Coins’ aktuelle udvalg viser eksempelvis kort med Umbreon, Sylveon, Meowth, Cubone og Pikachu fra nyere, simplificerede kinesiske serier. Det illustrerer samtidig, at kategorien ikke kun består af kinesiske versioner af kort, man nødvendigvis møder på samme måde i engelske sæt.

En samler kan derfor vælge flere retninger.

Man kan samle én Pokémon på tværs af sprog. Man kan koncentrere sig om kinesiske Art Rare-kort. Man kan bygge en lille serie omkring en bestemt udgivelse eller blot vælge enkelte motiver, der ser godt ud på hylden.

Det vigtigste er at vide, hvorfor kortet skal ind i samlingen.

Det er også sundt at holde forventninger om fremtidig værdi adskilt fra selve samlerglæden. Et marked kan ændre sig, og stor interesse for en bestemt type kort i dag er ingen garanti for, hvordan efterspørgslen ser ud senere.

En mere robust tilgang er derfor at vælge kort, der stadig vil føles interessante, hvis man aldrig sælger dem igen.

For nogle betyder det et komplet sæt. For andre er det tre eller fire nøje udvalgte kort i flotte graderede holdere. Kinesiske Pokémon-kort kan passe til begge typer samlere – men de bliver mest interessante, når de vælges bevidst og ikke blot fordi de er anderledes.

Det er netop dét, der gør nicheområder spændende i en samlerhobby: Jo mere man lærer om udgaverne, desto mindre handler samlingen om bare at eje flest muligt. Den begynder i stedet at fortælle noget om, hvilke motiver, perioder og varianter man selv synes er værd at gemme på.